og ligesaa sparsommelig som J,
men den Umyndighed kand hun ey taale.
Her sender jeg saa mange Penge,
som hun har spillet bort.
Jmidlertid saa beder jeg:
at J forandrer jeres Levemaade.
Regier som Mand; men ey som Gnier.
Latte. Der kand J see, at J har skyld.
jeg er ret glad, at jeg fik disse Penge.
Ferino.
Lotte. Fy. J maa skamme jer:
Vil J da ey forandre jeres Væsen?
J seer jo, de som kiender jer
beleer jeres Jalousie.
Har J ey hørt den Vise
som de har gjort om jer?
En Mand i Byen fik et Lam,
og bandt det fast i Stalden.
Han gav det kun en smule Græs
fra Morgenen til Aften.
Det stakkels Lam var det ey vandt,
at være hos en Gnier,
som selv sig aad kun sielden mæt,
af Frygt, han skulde sprække.
Men Lammet vovede et Spring,
og kom i skiønne Egne
hvor Græs og Vand og Sælskab var
og Hyrder vare lystig.
Der sagde Hyrden: see mit Lam!
jeg trænger stærk til Klæder,
og du har overflødig Uld,
kom hid! jeg vil dig klippe.
Han klippede det stakkels Lam,
Ferino. Hold Munden Lotte!
jeg gider ikke hørt din ufornuftig Snak.
Er den Satyre giort om mig?
Lotte. Den er saamænd, Herr Svoger.
Ferino. Gid Fanden havde den Poet,
som riimer ey et Ord.
141
