342
Lotte. Hvad hielper Riimene,
naar Tankerne kuns ere gode.
Dertil saa veed J ogsaa nok,
at J er selv urimelig.
Her er jer Kone!
Tredie Scene.
De forrige. Belline.
Ferino. See! er J her Madam?
Pelline. Ferin! J er min Mand
men derfor er jeg ey Slavinde.
J skiender, naar J seer mig,
og jeres Væsen er utaaleligt.
Om vinden altid kom fra Norden,
og Veyret altid var med Torden
siig! var J vel tilfreds dermed?
siig, blev J ikke deraf kied?
Tænk nu, hvad Velbehag
en Kone har til Ægtestanden,
naar Manden
Dag for Dag
kuns knurrer, truer, skiender. D. C.
Jeg har forseet mig. Jeg bekiender det;
Men J skal viide!
jeg er opdraget saa Jeg veed
it forestaae Huusholdningen.
Jeg veed, hvad Troskab jeg er eder skyldig;
men sidde, som en Fange
indlukket af en vantroe Mand,
dertil er jeg ey vandt.
Hvormed har jeg forskyldt
at J giør mig umyndig?
J veed: hvor tit jeg kun har bedet om en Daler,
ja om en Mark;
men J har sagt mig ney.
Lotte. Fy! skam jer Svoger!
Belline.
er jaloux og veed: jeg elsker jer.
Lotte. Fy! skam jer Svoger!
Belline. J skiender hele Dagen
og aldrig hører jeg
