Spionen.
No. XLIV.
V¬
i har havt Medlidenhed med Eder, fordi J har væ¬
ret upasselig. Lad os dog vide, hvem der har hiul¬
Eder for Eders Miltsyge. Der er i nogle Dage
fasseret meget Nyt i Staden, giv os dog en Beskrivelse
om disse Tildragelser. Saa snart J befinder Eder ved
fuldkommen Helbred, saa erkyndige Eder i Staden om
den Panssaiske Familie. Lad os vide deres Omstændighe¬
per og deres Forretninger. Herved oversende vi Eder
10 Ducater. Lev vel!
P. S. Herr von ** beder, at J vil opsøge ham et
attigt ungt Menneske, som kand got regne og
skrive. Men han maa endnu ikke have nogen
Nykke, til at være Herre.
Det er jo en slem Commission: Hvor skal jeg faae
in fra? Er jeg ikke en plaget Mand? Jeg gamle Nar
par selv skyld i min Plage. Jeg vidste jo, at en eneste
Adelsmand kand giøre 50 Bønder gale, og dog alligevel
var jeg saa begierlig at tiene sex Adelsmænd som Spion.
Men naar jeg ret betænker det, saa er mit Em¬
hede dog saa fordeelagtigt, at jeg rigelig kand ernære
mig, dertir saa har jeg Ære deraf, og haaber med det
første at blive Spion=Raad. At spionere er et besvær¬
sigt Embede, saadant vil enhver vel let indsee. Det er
randt, jeg kand rigelig leve deraf. Det føder sin Mand.
Dog alligevel vilde jeg ikke raade dem, som ikke ere vit¬
tige og arbeydsomme, tii at blive Spion. Det var let¬
sere, dersom de søgte, at blive Friebryggere, Frieskoe¬
magere, Frietænkere, Friehattemagere, Frieslagtere og des¬
lige. Alle disse Lyksaligheder kand et Menneske erlange
men de Gaver at være en Spion, Ender man kun hes
saa.
Hvad!
Hvad
Drømmer jeg?
tænker jeg?
