346
Hovedet staaer mig i Dag ikke ret, man maa ikke
tage mig det ilde op! Jeg sagde: De Gaver at være
en Spion, finder man kun hos faa.
Jeg bekiender, at jeg har tænkt uret.
Alle Mennesker ere Spioner. Endogsaa Børnen
ere Spioner. Det Ord forske havde i forrige Tider den
samme Betydning, som det at spionere nu betyder.
En Fyrste forsker og lader forske, for at vide Un¬
dersaatternes Feyl og forbedre samme. Den Gavmilde,
vil vide, hvem han er Belønninger skyldig. En Tyran
derimod maa udspionere, hvem han kand troe. Hver
Fyrste vil vide sine Landes Nytte og Skade, sine Jnd¬
komster og Udgifter. Det er ikke nok at han kiender
sine egne Lande, han maa ogsaa vide andre Fyrsters
Rigdom, Styrke, Svaghed og Forehavender. Herudi
viser de vittigste Hoveder ham den største Hielp. Raads¬
herrerne hielper ham troelig at spionere. Vi Mindre sø¬
ger at giøre dem denne Konst efter, omendskiønt at det
ikkun skeer en Mignatur, dog alligevel har det sin store
Nytte. Man veed, at de smaa Hiul udi en sig rørende
Maskine, ikke forgieves løbe omkring.
Alle Øvrigheder vilde ikke med en god Samvittig¬
hed forvalte deres Embede, dersom de ikke spionerte. O
hvor mangen en Borger bliver derved lykkelig! naar
mange slette Handlinger blive opdagede og hindrede. Lan¬
denes Velfærd bliver ved en god Oeconomie understyttet.
Skulde man ikke bekymre sig derom? En Republiqve vil¬
de ikke længe bestaae, i hvilken Øvrigheden afskaffede det
at spionere. Men den vilde komme i Flor, naar man
stærkere udøvede denne Videnskab.
Alle Lærde ere Spioner, og det er got, at de ere
det. Havde vores Forfædre ikke været Spioner, o hvor
elendigt vilde det da ikke nu være beskaffen med Konster
og Videnskaber. Da nu vores Forfædre have forsket,
saa har de derved lettet Efterkommerne den Møye. Men
dog have de ey forbudet, at forske videre efter.
