354
fleste klager med Uret, og de ere selv skyld i Tienestefol¬
kenes slette Opførsel imod Herskabet.
Overalt har jeg ofte merket, at gamle Folk mere
klager over slette Tienestefolk end de yngre, og jeg har
ofte hørt at de har sagt: Da jeg endnu var ung, da
havde jeg gode Tienestefolk, men nu jeg er gammel, saa
har jeg slette, omendskiønt at jeg nu før havde gode nø¬
dig end tilforn.
Hvoraf kommer det? Gaaer det ikke lige saaledes
som med de forbigangne Tider? siger man ikke i Almin¬
delighed det samme? Det kommer maaske deraf. Naar
et Fruentimmer endnu er ung, saa er hun venlig, god,
og overseer meget let smaa Ting. Men da hun nu er
gammel, saa er hun avindsyg, suur, streng og egensindig.
De gamle Mænd ere ligesaa, de ville have alleting efter
deres Hoved, og det saaledes, som det har været for 50
Aar siden. Da nu Tienestefolkene mestendels ere yngre,
og ikke kand erindre sig de Tider, som ere forløbne
førend deres Fødsel, saa er det meget tungt, at gamle
Folk kunde have Tienestefolk, med hvilke de kunde være
fornøyede. Alle Mennesker klager over det Nærværen¬
de, hvorledes skulde da Tienestefolkene være udelukte
derfra?
NB. (Jeg undtager herfra de gamle Mænd, hvilke
af en medfødt Drift omgaaes venlig med de un¬
ge Tienestepiger.
Udi Ungdommen er det os ikke fortrædeligt, at ud¬
dele nøye og tydelige befalinger til deres Arbeydes For¬
retning, til Tienestefolkene, og derved forstaaer Tieneste¬
folkene fuldkommen, hvad vi forlange. Men gamle Folk
er det fortrædeligt, at lukke Munden op. Skal de sige
Tienestefolkene en befaling to gange for, skielder de og
tillige. Altsaa er det ingen Under, at de besværge sig
derover.
Paa hvem ligger da Skylden? --- J Her¬
skabernes Alder. Naar jeg altsaa hører gamle Folk kla¬
ge over onde Tienestefolk, saa er jeg meget tilbøyelig til
at tage Tienestefolkenes Partie, og jeg forundrer mig alt¬
saa ikke, naar en Tienere hos en gammel Herre er slem¬
mere, end han vilde være, naar Herren ikke var under¬
kastet Alderdoms Svagheder.
