356
om ikke fuldkomnere, ligesom om der var en virkelig
Forskiel imellem en Herres og en Tieneres Næse.
Herren og Tieneren reyser begge. Den sidste har
nødvendig mere at udstaae end den første, og bliver træt¬
tere end Herren. Des uagtet skal han i Herberget lige
saa munter og færdig betiene sin Herre, som om han ikke
havde reyst.
Konen i Huuset forlanger af hendes Tienestefolk om
Aftenen ligesaa muntert et Væsen som om Morgenen.
Her kunde jeg atter anføre tusinde Tilfælde, hvor
herskaberne udøse tusinde Eeder paa Tienernes Træthed.
Det er en Feyl hos mange Herskaber, at de har
aldeles ingen Taalmodighed med Tienestefolkenes menne¬
skelige Svagheder. Hvad kand mangen en Tiener for
at han ikke er lærd eller i det mindste har mere
Forstand.
(Maaske saadan en fik ingen Tieneste, dersom han
var fornuftigere end Herxen eller Fruen. Spring
over!
Omgaaes man des Aarsag barbarisk med en Tiener,
fordi han er enfoldig eller har en kort Hukommelse?
Jeg giør en billig Forskiel imellem Feyl, som en
Tiener kand skye, og imellem dem, hvilke han af Man¬
gel paa sine Kræfter og Forstand ikke kand tage sig i agt
dr. De sidste maa et Herskab af Medlidenhed betragte.
Man kunde med Venlighed opsige saadan en Ulyksalig sin
Tieneste. Men saa længe jeg efter Retfærdigheds Reg¬
ler maatte beholde ham, saa vilde jeg ansee ham som
en Leylighed, til at øve min Taalmodighed og Medliden¬
hed, og lære behørig at bære min Næstes Svagheder.
Derefter vilde jeg lade ham fare i Fred og meget vogte
mig for at føre spodske og bittre Klager over et Men¬
neske, som ikke kand være bedre, end Naturer har
giort ham.
Naar man overalt betænker, hvor ulykkelig Tiene¬
stefolkenes Skjebne er, og hvad for en liden Deel af den
menneskelige Lyksalighed den Løn er, som de faaer, saa
kunde vi ikke med billighed forlange, at en Tiener skul¬
de være gandske uden Feyl. Jeg vil ikkun kortelig an¬
føre mine Tanker, som alletider har giort mig tilbøye¬
lig, til at omgaaes fornuftig med mine Tienestefolk.
