358
Hans, holdt stille, naar vi kommer der i den Bye; jeg
vil besøge min Fætter, Skolemesteren der i Byen.
Hans. Er det Eders Fætter? Jeg tænkte: J var en
Adelsmand. Maaske Skolemesteren er Eders
Svoger?
Det kand være dig ligemeget. Hans! er du be¬
kiendt i Byen? hvor lever den gamle Com¬
missarius?
Hans. Han er død. Man veed intet videre om ham
at sige, end at han havde en meget tyk Mave.
Spion. Har du kiendt den gamle Jorgen?
Hans. Ja, han aad og drak, og giftede sig 3 gange.
Han kunde got komme til rette med alle Bøn¬
derne, men han var en stor Fiende af Præsten.
Som han levede, saa døde han og; han havde
slet ingen Samvittighed, han faldt af Hesten
og brekkede Halsen. Han er dog som en an¬
den ærlig Mand bleven begravet, paa Kirke¬
gaarden, men det har spøget dievels paa hans
Grav. Præstekonen har med hendes egne Øren
hørt det, at det ikke har været anderledes, end
om Kattene havde bidtes.
Spian. Hvorledes lever Præsten?
Hans. Ret got. Han har givet en stor tyk Bog ud,
hvorledes de andre Præster skal forholde sig paa
Prædikestolen.
Spion. Maaske med Træsnitte?
Hans. Det forstaaer jeg ikke, om det er med Træ= el¬
ler Jernsnit.
Spion. Hvorledes lever Amtskriveren?
Hans. Han lever som den beste Adelsmand. Kroe¬
manden sagde sidst: han havde saadan en tyk
Huud, at han aldrig kunde blive rød.
Spion. Boer der nogen Doctor i Byen?
Hans. Nu ikke meere. Den sidste døde og testamente¬
rede Kirken saa meget Land, som 3 Tønder
Hartkorn, til en nye Kirkegaard.
Spion. Hvorledes lever Degnen!
Hans. Han er et ret dovent Menneske. Han har in¬
gen Børn med sin Kone, og derfor, fordi han
