366
giør jeg gemeenlig gierne en Fæstning, i B et Landskab,
i 6 gamle og unge Satyrer, i DEFG H og Igiør
jeg Ovidii Forvandlinger i den første Deel, og den an¬
den Deel bruger jeg med stor Nytte til de følgende Bog¬
staver indtil T, jeg giør og blot med Pennen gandske
forunderlige Sving. Det vilde sikkert, fast og vist være
en Ære for det naadige Herskab, naar Deres Under¬
saattere kaldte mig Overskriver. Jeg gaaer endnu i Af¬
ten ud, og kommer til Dem, taler med Dem derom,
opvarter Dem, og vil fornemme Deres befalinger, Tan¬
ker og Velvillie herover, skrive og slutte Contracten, for¬
fatte den i duplo og indhændige begge De Contraherende
et Exemplar deraf. J Aften Klokken 7 kommer jeg
til Dem.
Som jeg endnu havde dette Brev i Hænderne,
traadde en gammel Mand ind i Stuen til mig.
Min Herre, sagde han: De er vist den, som har
befaling, at antage en skikkelg ung Skriver. Altsaa
kommer jeg, at foreslaae Dem min ældste Søn. Han
er den ældste af 10 Børn, hvoraf endnu 5 lever. Jeg
er en Væver af Profession, men jeg havde Lyst, at lade
min ældste Søn studere, saasom en Haandverkmand dog bli¬
ver en Haandverksmand, og døer som en Haandverksmand,
og vi havde ikke en eneste lærd Mand i vores hele Fa¬
milie, altsaa holdt jeg ham, med saa mange Omkostnin¬
ger, som en Væver ikkun kand skaffe tilveye, til Stu¬
dering. Han taler fem Slags Sprog. De maa troe
han er saa vidt, at han ikke estimerer sit Modersmaal.
Han har vel prædiket 3de Juule=Dag, men det kand
endnu vare længe, førend han bliver Præst. Han for¬
tiener nu slet intet, jeg maa underholde ham. Vi be¬
griber nu, at vi har giort Uret, at vi har ladet ham
studere, det havde været bedre, dersom han havde lært
mit Haandverk, saa kunde han nu som Svend rigtig
fortiene sin Ugeløn. Hvad skal jeg fange an med ham?
Han lærer nu at fægte, og vil inden 2 Maaneder være
i Stand, at lære andre unge Mennesker Fægtekunsten.
Dette skal virkelig være den første og sidste som jeg vil
lade studere. Han skriver just ikke en alt for god
