367
Haand, men han siger, de lærdeste Folk skriver allerslet¬
test, men han kand forbedre sin Haand, naar De anta¬
ger ham til Skriver, og saa meget som en paa Landet
har nødig at regne, det kand han snart lære. Han har
et got Hoved. Jeg kommer altsaa til Dem og beder,
at De vil antage ham til Skriver, han skal tiene Dem
et helt Aar for slet intet, derefter kand De give ham
hvad De selv vil. Men jeg beder, at De vil formane
ham, saasom han meget gierne løber efter Fruentimmer¬
ne. Han har endnu ikke Paryk. Han er Luthersk, og
vores hele Familie har allesammen været Lutherske Væ¬
vere. Verden maa sige hvad de vil, saa ere vi dog ær¬
lige Vævere, og min Søn skal opføre sig som en ærlig
Skriver, derfor beder jeg og, at han med Tiden bliver
Substitute hos Herskabets Præst, derfor skal han tiene et
Aar for intet som Skriver. Jeg veed ellers intet at fan¬
ge an med ham, til Soldat duer han intet, han er ik¬
kun 2 Alen og 1 Qvarteer lang, og skeeler noget. Of¬
ficeeren vilde tænke, han saae alletider til den venstre
Fløy, naar han skulde see til den høyre Fløy. Han
kand intet derfor, han kom saaledes til Verden, og saae
alletider til den venskre Fløy, men det kand være et
Herskab ligemeget, hvor han seer hen, naar han ikkun
passer paa sine Ting. Vil De antage ham?
Min kiere Mester, jeg vil berette det til mit Her¬
skab, J kand høre ind til mig igien. Adjeu!
Hvad mon denne Dukke vil? - ---- Kom
nærmere Jomfrue!
Min Herre! sagde hun: Jeg seer Dem an for en
smuk Mand, som gierne hielper. Jeg har hverken Fa¬
der eller Moder, jeg har fra mit 15te Aar opholdt mig
iblant fremmede Folk, og forunderlig og møysommelig
maattet ernære mig. Nu er jeg allerede for to Aar si¬
den forlovet med et ungt Menneske, og har, om jeg selv
skal sige det, havt et Barn med ham. Jeg maa nu er¬
nære ham og Barnet. Tilforn har jeg vasket for Officee¬
rerne, men nu ligger min gandske Haandtering. Jeg
havde været lykkelig, dersom han havde kundet gaaet med
til Feldts; men han er lidet Pukkelrykket, altsaa er jeg
