372
Barb. Med Barberingen har det ingen Hast, først
det Nødvendige. Først aarelade.
Spion. Giør De sig ingen Umage for min Sundhed,
tag De mig ikkun gesvindt Skiegget af.
Barb. Min Herre! jeg raader Dem, som en fornuf¬
tig Mand, følg De mig, og tag først et Hiør¬
tehors Pulver ind. Til vores Lykke har jeg et
halv Dusin deslige Pulvere hos mig.
Spion. Skiemter De, Herr Doctor?
Barb. De maa min Siel tage det ind, førend jeg
aarelader Dem. Hvem vilde udi saadanne Til¬
fælde skiemte? det er virkelig ingen Skiemt!
(Han lagde Aareladebindet og Lanzetten
paa Bordet.)
Vil De aarelades paa den høyre eller venstre
Arm?
Spion. De er jo en sær underlig Mand. Deres lige¬
har jeg endnu aldrig seet. I det øvrige kand
jeg sige Dem med et Ord; De skal hverken
aarelade eller barbere mig.
Barb. Fuy skamme De sig! Jeg seer Dem an for en
fornuftig Mand, og De er bange for at aare¬
ledes? Kom De! Sæt De sig, (Han tog mig
ved Haanden.) Jeg vil legge Dem Bindet om
Armen. Sæt De sig!
(Her bragte Susanne Vandet. Jeg forun¬
drede mig meget over denne Mands slette Op¬
førsel, og var ikkun betænkt paa, hvorledes
jeg i Skikkelighed kunde blive af med ham
igien.
Der kand De see Pulveret, min Herre! det er
ikkun brændt Hiortehørn, og dette er rent
Vand. Drik De kun min Herre! derpaa ville
vi strax skride til Aareladen!
Spion. De er alt for høflig, Herr Barbeer!
Barb. Uden Complimenter: uden Complimenter! En
Syg har altid den Frihed at tale uden Com¬
plimenter. Drik De kun! denne Medicin kand
ogsaa en frugtsommelig Kone tage ind. Drik
min Herre, saa skal Aareladingen gaae bedre
afsted,
