375
skye for Sild.
Barb. Jeg kand virkelig ikke spise. Jeg har en Af¬
Spion. Got! De skal see, at jeg aldeles ikke foreskri¬
Diæten. Susanne! giv et got Stykke Skinke
ver mine Patienter nogen strenge Regler i
hid, og Brød, gesvindt!
Barb. Jeg otakke mig.
Spion. Hvor vil De hen?
Barb. Jeg vil gaae hiem.
Spion. Sandelig ikke førend De er fuldkommen cureret.
De vilde ellers raabe mig ud for en Fusker.
Saa snart jeg merker, at De kand æde et
Stykke Skinke, saa vil jeg give Dem Tilladel¬
se at gaae, men først vil jeg barbere Dem.
Her er et got Stykke Skinke. Susanne! dæk
Bordet med Herr Docterens Barbeer=Serviette,
jeg vil see om min Patient har Appetit. Hvor¬
over leer J Susanne? Det er virkelig ingen
Skiemt. Naa, Herr Docter, spiis! lad sig
ikke nøde. (Jeg trykkede ham lidet paa den
ene Haand, og dog saae den gale Karl fortræ¬
delig ud derved.) Naa hurtig! (Han spiste.)
Smager det Dem, Herr Physicus? (Han tale¬
de ey et Ord.) Jmidlertid rørte jeg de endnu
øvrige 2 Pulvere dygtig omkring i Thekoppen,
og uagtet han med Hænder og Fødder satte
sig derimod, saa maatte han dog synke dem
ned. Noget lidet deraf faldt ham paa Man¬
chetterne.
De er ingen stor Elskere
af Deres Universal Medicin? Nu et Stykke
Skinke derpaa! Han bad mig, at jeg ikkun ik¬
ke vilde tage paa ham, saa vilde han spise end¬
nu et Stykke Skinke. (Han spiste.) Jmidler¬
tid roeste jeg de fornuftige Medici, og foragte¬
de Qvaksalverne. (Han merkede nok, at jeg
rangerede ham iblant den sletteste Classe, men
han torde ikke mukke.) Jeg spurgte ham: om
han forstod Anatomien. Han svarede: Ney!
Jeg maatte lee, at han alligevel understod sig
at skiere Arme og Been af. (Nu stod han op.)
Spion. Hvor vil De hen, Herr Chirurgus?
