Spionen.
No. XLVIII.
D¬
et forrige Optrin med den ulærde Chirurgus foraar¬
sagede mig nogen Eftertanke. Jeg tænkte: Hvor
ulykkelig ere ikke Jndvaanerne udi en Stad, hvilke i de¬
res Sygdomme maa tage deres Tilflugt til saadan en u¬
vidende Medicus. Jblant 1000de Syge er ikke en eneste,
som kiender sin Sygdom. Reyser sig ikke mange besyn¬
derlige anstikkende Sygdomme? Hvem skal skaffe Raad?
O hvor lykkeligt er derimod det Land, i hvilket der ved
gode Foranstaltninger ere forordnede fornuftige Medici.
De fornuftige Doctorers Hielpemidler strække sig endog ind¬
til de allerskiulteste Hemmeligheder i Naturen. Disse fær¬
dige Mænd sparer ingen Flid, hverken i at undersøge de
almindelige eller de overordentlige Tilfælde ved Sygdom¬
men; men at de kunne forhindre, at vores Jord, Luften,
eller andre uforbigiengelige Tilfælde ere deres Viden¬
skaber og Praxin imod, saadant vil enhver, som anstiller
Betragtninger herover, meget let kunde indsee. J det
mindste har jeg alletider giort mig megen Umage for at
vise de fornuftige Doctores og Chirurgis, alle Æresbe¬
viisninger for deres Videnskabers skyld.
Følgelig vil man forlade mig det Optrin, med den
Mand, hvilken jeg barberede. Jeg begierede ingen For¬
ladelse, dersom jeg ikke forlængst havde vidst, at dømme
over Forskiellen imellem de fornuftige og slette Mænd, i
denne store og lærde Videnskab.
Jeg spurgte Susanne, om den anden Barbeer i den¬
ne Stad var en fornuftig Mand. Hun svarede: Han
forstaaer sine Sager hundrede gange bedre end denne.
Men han er fattigere end denne, som De har cureret og
barberet. Han har først for 4re Uger siden havt Bryl¬
