382
smilende paa en artig Mandsperson, hun siger, det er
Veyen til Helvede. Alt Hovedtøy holder hun for Sa¬
tans Tillokkelser. Haarene staaer paa hendes Hoved,
naar hun ikkun hører tale om Dands. Men skulde hun
see nogen dandse, saa vilde Beg og Svovel være det
ringeste, som hun vilde lade falde paa det forstokkede
Sælskab, dersom hun havde at befale i Himmelen. Ef¬
ter hendes Mening kunde Verden ikke staae længer end
3 Dage, da vores Fruentimmer flettede Haarene, eller
begyndte at bære de saa kaldede Jagtpidske. Men da
Verden ikke derover vilde undergaae inden tre Dage,
saa fordømte hun alle som har disse Jagtpidske. Blev
et Fruentimmer syg, saa sagde hun, at det var Straffen,
som for Jagtpidskenes skyld kom over dem. Siden nu
ingen mere seer paa hende, saa seer hun til Himmelen.
J Sælskaber kand man ikke meere have hende, derfor
slutter hun sig inde i sit Kammer.
Denne gode Gamle har 3 Sønner.
Den ene er en stor Lærd, saa snart han seer, at
man har skrevet et D for et T, saa slaaer han Hænder
ne sammen over Hovedet, han er færdig at græde over;
at Videnskaberne saaledes forfalder. Det er alt hvad
man kand sige om ham.
Den anden har lært saa lidet, at hans Fader ikke
vidste hvad han skulde fange an med ham, da den unge
Herre kom hiem fra Universitetet. Endelig faldt det den
gode Fader ind, at han kunde bruge ham udi Kiøkkenet
og gav ham tillige Opsigten over Hønsene. Endelig døde
Faderen, og Vennerne gav denne Ubrugbare saa meget,
at han derved ikke kunde forsulte. Kort derpaa arvede
han uformodentlig en anseelig Formue efter en død Fetter
Neppe havde han faaet disse Penge udi sin Casse, saa fik
han det Jndfald, at blive en fornemme Mand. Det lyk¬
