386
en Umuelighed. Her vilde han springe over nogle tusin¬
de Aar, han vilde vel sige, at Beskrivelserne vare ved de
da værende svære Krigstider blevne borte, men der vare
mange som havde en bedre Jndsigt, og bade ham, at
han hellere maatte afstaae fra sin Sætning, end at le¬
vere den fornuftige Verden en ufuldkommen Historie.
Han stred længe derimod, og vilde som en egensindig
Mand fortsætte sit Verk. Han skrev det Capitel om Ama¬
zonerne frisk vek (*). Han læste os det for. Vi sagde
ham vores Tanker derover: nemlig, at den Historie om
Amazonerne ikkun var en Fabel. Vi havde neppe udtalt
det Ord Fabel, saa sprang han som en Forrykt op af
Stolen, og gav mig, som hans kiødelige Fetter, et dyg¬
tigt Øresigen. Men paa de andre, som havde imodsagt
ham, skieldede han uforskammet. Han selv fik Colik der¬
over, hvilken holdt ved i nogle Dage, men da den igien
gik over, saa gik og den Lyst over, til at udtømme sin
Lærdhed i en intet betydende Sag.
Dog alligevel overfaldt den Sygdom, at skrive Bø¬
ger, ham igien to Aar derefter. Vi formerkede, at han
skrev, men vidste ikke hvad han skrev. Dog alligevel
sluttede vi, saasom han var en Elsker af Antiqviteter,
og kunde fortælle meget om de hedenske Guder, at han
atter igien udarbeydede et Verk, som hidstammede af An¬
tiqviteterne. Vi havde næsten giettet det. Vi ønskede,
at den Bog maatte komme for Dagens Lye. Endelig
J Amaonerne vare Fruentimmere, hvilke selv droge til
Feldts imod Mændene, og stridde tappert. Deres Ge¬
være vare Buer og Pile. Deres Klædedragt var saa¬
ledes, som vores Fruentimmers Jagtklæder nu ere.
Forskiellen bestaaer ikkun derudi, hine havde Pile og
Buer, men vores har en Parasol; udi Tapperhed til
at stride overgaaer uores de virkelige Amazoner.
