388
mangen en Ufornuftig, at være en Sag, hvilken man i
Verden kunde undvære; men der er intet nødvendigere
end en Knap i hver Side. Vores Forfædre brugte den¬
ne Knap dertil, at naar de sloge Nederdelene af Kiolen
op, de da kunde hefte samme fast ved den Knap i Siden,
paa det de i Gangen ikke skulde forhindres af Kiolen.
Knapperne paa Oplagene tillod han ligeledes, men
ikkun to. Saasom to vare nok, til at giøre Opslaget
fast med ved got Veyer, naar man tilforn ved koldt og
regnet Veyr havde havt Opslagene nedslagne.
Om Knapperne i Folderne skrev han meget artigt:
Mangen en Enfoldig, sagde han, vil holde Knapperne i
Folderne for en Prydelse, men jeg holder dem for en
Nødvendighed. Elskelige Læser! Still dig engang vores
Forfædre for Øyne, og betænk, at i forrige Tider de
Fornemmeste af vores elskelige Fædreneland ikkun havde
faa Vogne og Heste, men de gik til Fods til Kirke, til
Hove, paa Raadhuuset, paa Børsen og til Brylluper.
Deres Klædedragt var net og reenlig, de lede ligesaa
lidet som vi, Pletter paa deres Klæder. Naar de nu
saaledes gik til Fods, saa toge de ved slet Veyr Folder¬
ne af Kiolen op, (enhver Fornuftig ved, at Nederdelen
af en Mandskjortel bestaaer af 4 Dele) og hengte ved
hver, Knap i Siden 2 Flippe. Naar de da kom ved
Kirkedøren, paa Slotsgaarden, under Raadhuuset, paa
Børstrappen, eller i Bryllupshuuset, saa lode de i en
Snup alle fire Flippene falde ned, og heftede samme ved
Knapperne i Folderne, saa var Kiolen igien saaledes,
som den i slige Forretninger skulde være.
Endelig sluttede Autor saaledes: Heraf kand enhver
from Christen see, at det er en tilladelig Sag, at bære
bemelte Knapper paa Kivlen; men hvem som lader sætte
