Spionen.
No. L.
D¬
a Monsr. Panssai og jeg havde hvilet os en halv
Time, og drukket et par Glas Viin, saa hørte vi:
at nogle Muficantere spillede en Engelsk Dands op paa
Salen i dette Vertshuus. Vi forlode vores artige kølige
Grotte i Haven, og gik hen under Sals Vinduerne.
Vinduerne i denne Stue, vare besatte med Hatte,
Pidske, Sporer, Parasoler, Vifter, Hirzfengere og Kaar¬
der, ligesom en Fortresse er vesat med Pallisader, og be¬
lagt med Fodangler rundt omkring, for Fiendens Anløb.
Himmelen veed, at vi aldeles ikke vilde forstyrre disse
Mennisker udi deres tilladelige Lyst; vi toge meget mere
Deel udi deres Fornøyelse.
Monsr. Panssai sagde til mig: At dandse er meget
tienligt for Helbreden, saasom Legemet derved bliver bragt
i Bevægelse. Disse ere gandske vist fornemme eller og
lærde Folk, som dandser her, saasom deres Sundhed ud¬
fordrer det; allerhelst de fleste af dette Slags, enten har
sovet eller en tidlang siddet indmurede op til Halsen i Acter,
i Folianter og Qvartanter, og nu, ved en hoppende En¬
gelsk Dands ville sette deres halv forrustede Legemer i Be¬
vægelse. Ligesom et længe stillestaaende Uhr, hvilket Uhr¬
mageren først smører med Olie og derpaa lader Hiulene
løbe hurtig omkring, for at bringe Uhret igien i Gang.
Disse Herrer, har nok ligeledes først got vædet deres Le¬
geme, førend de lade det løbe paa Engelsk. Det er me¬
get sundt, og jeg ønsker disse Herrer god Forbedring.
Jeg spurgte Monsr. Panssai: Har det smukke Kiøn
da ogsaa denne Motion nødig? (jeg skiemtede, for at hø¬
re hans Svar derover).
Min Herre! sagde han: Disse ere det, hvilke saavel
physice som methodice allermest pleye at betiene sig af
