394
Roligheden, undtagen at den ene Lem med de tilhørende
Gange det hele Aar igiennem har den meste Bevægelse.
Hvad er da det for en Lem?
Min Herre! det er Munden. Men denne har der¬
imod den Fordeel, at den ved Dandsen kand hvile sig,
naar de andre Lemmer, fra Hovedet af indtil Skoene,
af alle Kræfter maa bevæge sig, ja Ørnene ere ikke und¬
tagne derfra, saasom de maa høre paa Takten. Dog,
det er fandt! Næsen, Næsen har ogsaa Rolighed ved
Dandsen, men destomere bliver Næsen incommoderet med
den bidende Tobak, naar Dandsen er forbi. Mange af
det smukke Kiøn tage eller de give Tobak. En latterlig
Omstændighed med smukke velskabte Næser! Næsen sidder
som en Trone i en Egn af Roser og Lilier, og Jndgan¬
gen er besmurt med Skarn. Dersom det smukke Kiøn
hørte dette, saa fik jeg min Livstid aldrig nogen Kone.
Derpaa gik vi ud paa Gaarden, og faae; at der holdte
8 Karreter og stode 6 Hesse anbundne. Den hele Stald
var fuld af Karretheste. Det saae ud som i Warschau,
paa en Rigsdag, eller i Frankfurth ved et Keyservall.
Verten befalede, han skieldte, han loe, altsammen
paa engang. Vertinden, Kokkesvenden og Pigerne vare
saa hurtige, som Myrerne den 16 May ikke kunde være.
Giesternes Bord blev afbaaren. Disse Forretninger til¬
skyndte mig og Panssai, at vi, da vi gik forbi Kiøkkenet,
kigede derind, og bleve store Fade fulde af de ufortærede
Rætter paer. Panssai sagde: Jeg havde nok vilde været
disse Herrers Giest ved dette Maaltid! Jeg merkede: at
han havde Appetit til at spise. Jeg ventede paa Leylig¬
hed, at komme til, at sige den vindskibelige Vext, at
han vilde lade bringe et lidet Aftensmaaltid for 2 Perso¬
ner ned i Lysthuset til os.
Spivn=Appetiten kom vel paa mig, grundig at vide,
hvad disse Herrer, som giorde saadanne axtige Optrin i
