400
Jeg var aldeles ikke vandt til at fortære slige Aftens
Maaltider, desuden saa frygtede jeg ogsaa, ikke aldeles u¬
rigtig, for Betalingen for dette Maaltid. Verten kom til
os, og ønskede os meget ydmyg: Velbekomme Vem mine
Herrer! Det var kun et Smørrebrød, mine Herrer!
De maa tage saaledes til Takke, mine Herrer. Han
fatte sig hos os og hialp os at drikke. Den gode Mand
mente: at det feylede os paa Selskab. Vi spurgte ham,
hvem disse Herrer vare, som i Dag=gjorde sig saa lystige.
Han fortællede: Det ere nogle Haandverksfolk fra Staden,
de kiørte i gaar Morges ud paa Landet, de har været i Nat
siden Middags Klokken 1 har de spist her, nu dand¬
ser de. Menneskene skulle dog om Sommeren giøre sig ly¬
stige, den bedrøvelige Vinter er lang nok. Klokken 10 i
Aften kiører de hiem. Hos mig fortærer de ikke meget, men
de har nok bedre maattet betalt der hvor de har været den
forrige Nat. - - - - Vi spurgte Verten, hvor meget disse
Folk denne Eftermiddag fortærede hos ham. Det vil ikke
være meget, sagde han: 15 Mandspersoner, 10 Koner, 6
voxne Døttre, 8 Svenne, 10 Drenge, 14 Børn, 1 Amme,
4 Piger, 10 Kudske 5 Musikantere, tilsammen skulle de kun
betale 80 Rdlr. Er det vel for meget? Vi sagde: Dertil
ere dog kun de 15 Mænd forpligtede at betale.
Herr Vert, Hvad er vi Dem for vores Maaltid og
Viin skyldig?
Det er : : lad see i t det er a a med Vina..
det er 3 Rdlr. Jeg beder, at De denne gang tager til
Takke med slet Opvartning, en anden gang vil jeg bedre
betiene Dem.
