Spionen.
No. LI.
Afbigt.
Jeg ønsker af Hiertet, at mine høystærede Læsere vare
saa tilbøyelige til at forlade, som jeg. Jeg tilgi¬
ver dem, som har giort mig imod, strax paa Stedet.
Havde jeg i disse Ugeblade forsyndet mig imod de For¬
nuftige, saa havde jeg i Aften Klokken 9, naar Solen
gaaer ned, kun faa Fiender tilbage; Men da der, imod
Formodning, har indfundet sig nogle, som selv har opdig¬
tet Originaler til mine Blade, saa tør jeg af disse end¬
nu i 4re Uger ingen Forladelse vente. Min Helbred og
Forglemmelse vil tilveyebringe mig Forladelsen.
Min Forlegger og Correspondent har dette Aar ofte
været utaalmodige over min Skiemt; men saa ofte jeg
erindrede dem, at det med Sukker indsyltede Peber var
got for deres Hoste, saa bleve de paa nogle Dage igien
mine Venner. Men det varede ikke længe, saa hostede
de allerede igien, omendskiønt, at jeg sagde dem; at
nogle Steder udi disse Blade vare Oversettelser.
Jeg har nogle gange forsyndet mig; jeg veed det:
Allerhelst paa Digterne, men allermest paa Petit Maitres;
jeg angrer det. Er det da nok? Græde kand jeg nu
ikke, saasom jeg skriver dette ved en Pibe Tobak.
De Gierrige, de Vellystige, Forøderne, Æderne,
Døgenigterne, Klædenarrene &k, maae længe nok udraabe
disse Blade for Spotterier, af disse forlanger jeg lige saa
lidet Forladelse, som de forlanger af mig at giøre deres
