402
Gierninger bekiendte. Men jeg forskrekkes over deres
Synderegister.
Orimene, Solimene, og enhver Skiønne, maae bli¬
ve vrede længe nok! For min skyld maae de endog slaae
deres Mops; det er altsammen sandt, hvad jeg har sagt.
Jeg skal dog alligevel herefter lade alle deres Hovedpry¬
delser og Adriener pasere Mynstringen.
De Gifte forundre sig nok, hvor jeg har erhvervet
saadan en Jndsigt i Ægtestanden. Men er dette For¬
undrings værdt? Vide i disse nuværende Tider ikke ogsaa
Børnene Ægtestandens Hemmeligheder?
Jeg tvivler paa, at jeg med mine Ugehlade har
bedrøvet ulykkelige Folk. Det var imod min Naturel;
saasom jeg selv skyer ald Melancholie, og desaarsag hver
Dag bliver tykkere og federe. Men jeg kand ikke regne
disse, hvilke ere plagede med deres Samvittigheds ind¬
vortes Modsigelser.
Jega lver, at jeg vil have dem i god Erindring.
udi den følgende anden Deel.
