43
Fornuften, Naturen og Erfaringen, som jeg i sin
Tid vidtløftigere skal viise. Hvor meget har der¬
for ikke den endogsaa udi sin Straf kiærlige Ska¬
ber haft Hensigt paa vore Legemers Vedligehol¬
delse, da han bød Menneskene æde deres Brød udi
deres Ansigters Sveed, han har og virkelig ned¬
lagt hos Menneskene en naturlig Drift dertil.
Man give ikkun Agt paa et Barn, saasnart det
har erholdet Kræfter nok, til ret at kunde røre og
bevæge sig, finder det aldrig større Fornøyelse, end
naar det kan løbe omkring, det er, om det ellers
maae raade sig selv og ikke er sygelig, udi en sted¬
sevarende Virksomhed og Bevægelse, det foreta¬
ger sig utallige Krumspring og Forandringer udi
sit Legems=Bevægelse, uden selv at giøre sig det
allerringeste Begreb om til hvad Ende, og mon
man ikke heri tydelig nok kiender Naturens Drift;
naar Alderen tiltager, naar Umaadelighed i Mad
og Drikke, Magelighed og adskillige andre Laster
nedtrykker denne Drift, da følger Sygdom og
Svaghed med hastige Skridt, som en naturlig
Straf, denne Pligtes Efterladelse i Hælene. Men
jeg vil skride til at give de Regler hvorefter en saa
nyttig Legems=Bevægelse bør foretages.
