67
heds=Regler som af Lægerne og andre ere udraabte
for gode, og man befinder sig dog bestandig syg,
hvad bliver Slutningen, Sundheds=Reglerne duer
intet, og man betænker ey, at man ved imodsatte For¬
seelser hindrer deres Virkning. Dette strækker sig
ey allene til Sundheds=Regler, men end og til
virkelige Cuurer, og giver ey liden Aarsag til Læge¬
Kunstens Foragt. Hvem seer ikke Urimligheden
udi denne Slutning, og hvor let var det ikke at
beskiæmme dem som saaledes dømmer, om her var
Stæd dertil.
En Læge derfor, som allene viiser hvad man
har at giøre, for at vedligeholde Sundheden, uden
tillige at viise hvad man skal lade, efterkommer
ikke uden den halve Deel af sin Pligt. Jmidler¬
tid naar han vælger den Maade at fremsætte
Sundheds=Læren (Diætiken) paa, at han tillige
viiser Aarsagerne til Sundhedens Tab, saa viiser
han med det samme hvad man har at vogte sig for:
