deyligste Syn, foruden den hiertestyrkende
og ret forfriskende Lugt; Solen, Verdens
store Lys var nær ved at dale, og ligesom
til Afskeed kastede sine purpur=røde Straa¬
ler ind under Toppen af Træerne; Kukke¬
ren igientog idelig sit eget Navn.
Solen gik under, og Fugle og Dyr
søgte til deres Hiem. Alting blev ligesom
begravet i en dyb Taushed, indtil den lifli¬
ge Nattergal med de sødeste Slag og for¬
tryllende Triller oplivede den heele Skove og
de mørke dybe Dale, som med det angenem¬
meste Echo ligesom svarede Nattergalens saa
Musicalske og paa tusinde Maader foran¬
derlige Sang.
Jeg satte mig ned, for ret i al Stilhed
at vilde fornøye mig. Jeg giorde mig ad¬
skillige Betragtninger over den Alviises Jnd¬
retninger, over Tidernes foranderlige Om¬
vexlinger, og hvorledes hver Aarets Tid med¬
bringer sine Herligheder; ja, jeg var saa
henrykt i at tænke, at jeg troer, jeg havde
blevet der til Dag, hvis jeg ikke havde ble¬
vet opvakt, af mine Tanker, og forstyrret i
min søde Roe.
