9
Jeg hørte ikke langt fra mig nogle dy¬
be og huule Suk. Jeg blev gandske opmærk¬
som, og vendte alle mine Tanker derhen,
hvorfra jeg syntes Sukkene kom. J det sam¬
me hørte jeg en meget bevægende Røst at
frembringe disse Ord: At havde jeg ikke selv
seet det, havde jeg aldrig vildet troe det; jeg
er ulykkelig; O, Troeløse! O, Troeløse! der¬
paa blev det stille et Øyeblik. Jeg havde
ey Sind til længer at give Agt paa Nat¬
tergalen, men i dens Sted fik jeg strax den¬
ne væmodige og fortvivlte Sang at høre,
som langt fra ikke lignede Nattergalens i
Sødhed, skiønt den næsten blev udført med
en Nattergal=Stemme:
Fortvilte Øyeblik!
Da jeg i Skoven gik.
Min Glæde blev til Sorg forvandlet.
Meeneedere, hvor er den Eed, du svor.
Fy! nedrig Skarn! du har forrædersk handlet
Ach! Løgnere! hvorfor
Har du dit Hierte deelt
Da jeg har givet dig mit Hierte gandske heelt
Mon jeg kand taale det, Du for en anden
knæler?
Som mig mit Kiereste frastieler.
