15
Da hun havde lagt saaleds næsten en
halv Time, begyndte hendes Puls lidet at
gaae, og dernæst begyndte hun lidet efter li¬
det at tage efter Været. Jeg blev ret for¬
nøyet, og fattede et got Haab. Omsider
drog hun et meget dybt Suk, og slog Øy¬
nene op, som vare saa dunkle, som de kun¬
de være overdraget med den mørkeste Skye.
Jeg vidste endnu ikke, enten jeg turde tale
eller ikke. Hun gav sig ynkelig. Omsider
tog jeg Mod til mig, og spurgte, hvorledes
hun befandt sig. Strax blev hun gandske
forvirret og atter faldt i Besvimmelse, som
dog kun varede et halvt Qvarteer.
Da hun kom til sig selv igien, raabte
hun: AK! bundløse Fortvivelses Afgrund,
hvem har dog ført mig her hid paa Kan¬
ten af Fordervelsens Huule? Ak! grusomme
Dom! Ak! hvilket graadigt Rov=Dyr hav¬
de dog vildet opsluge mig! derpaa reyste hun
sig op, men som i Afsindighed, og af Af¬
magt faldt tilbage i mine Arme. Jeg spurgte
hende atter, hvorledes hun befandt sig, og at
hun ikke maatte forskrækkes for den, som ved
en høyere Drift og Magt havde havt den Lykke
at redde hende fra Fordervelsens Afgrund,
