19
de dette fortryllede Sted. Hun havde nep¬
pe saa mange Kræfter tilbage at hun kun¬
de flytte Fødderne. Jeg kom hende til Hielp,
saa vidt jeg kunde.
Forlad mig, min Herre, sagde hun, at
jeg tager mig den Frihed at spørge om De¬
res Navn. Gierne tilladt, svarede jeg. Mit
Navn er B**. Jeg tog mig den Frihed
ligemaade at spørge om hendes, hun sva¬
rede: hvor kunde det være mueligt, at jeg
kunde dølge mit Navn for den, som har red¬
det mit Liv og forlænget mine Dage, end¬
skiønt min tilbagestaaende Leve=Tid vil bli¬
ve mig meget sørgelig. Jeg opholder mig
her paa Stedet under det fremmede Navn.
G** ellers er jeg en Daatter af en af de for¬
nemmeste og riigeste Familier i Riget, og mit
rette Navn er Frøiken S**. Jeg faldt i
den største Forundring, og spurgte fremdeles,
hvad der havde bevæget Frøikenen til saa
yderlig en Gierning. Hertil kunde hun nep¬
pe svare for Taarer, som nedtrillede strøm¬
viis af de deyligste Kinder, som noksom gav
hendes Fortrydelse tilkiende, og som bar Vid¬
ne om det ædelste og bøyeligste Gemyt. Jeg
