22
fremmede. Min Fader var min Læremester
og min Moder min Læremesterinde. De
havde een og den samme Hensigt med min
Opdragelse, og den eene nedbrød ikke det
som den anden opbygte. De vidste at Børn
var en Himmelens Gave, hvilke vare For¬
ældene betroet for at danne dem til dens
Ære, af hvis Haand de havde annammet
dem, hvorfore de og med en utrettelig Flid
underrettede mig om mine Pligter imod det
høyeste Væsen, dernæst om mine Pligter i¬
mod mine Forældre, mig selv og andre; de
foregik mig og med deres eget Exempel, og
viiste mig hvorledes jeg skulde i Agt tage
mine Pligter som et fornuftigt Menneske.
Og saasom min Fader var en Mand, der
var ligefrem, og min Moders største Pry¬
delse var Ydmyghed, saa stræbte de og af
alle Kræfter og ved alle Leyligheder at fore¬
komme alle høye og indbildske Tanker hos
mig; men derimod viiste mig paa den beha¬
geligste Maade, at den sande Ære bestod i
Dyden og dens Øvelse, som de forestillede
mig med de meest levende Farver og Ex¬
empler.
