26
vel paa Verdens store Skueplads, maa du
for al Ting legge Vind paa den deylige
Ydmyghed, og ziire dit adelige Vaaben med
den ædle Dyd, og aldrig begaae noget Stolt
eller Nedertrægtigt; thi det ene beskiemmer
Standen og vanærer Personen ligesaa vel
som det andet.
Endelig forestillede han mig min Moder,
som et levende Exempel paa Dyden, og i
hvis Fodspor jeg sikkert kunde træde.
Min Fader var træt af at tale, han
omfavnede mig og trykte mig tæt op til sin
Barm. Jeg græd og kyste hans Hænder.
Derpaa bød han mig at gaae bort. Jeg gik
bedrøvet ind i mit Kammer. Den Kund¬
skab, jeg fik om min Stand, giorde mig
ingenlunde høymodig, men meget meere klein¬
modig, saasom jeg mærkede at de største Her¬
ligheder havde og store Besværligheder, og
jeg vidste at Dyden fandt allevegne Mod¬
stand og hos den mindste Deel Bistand.
Min Fader døde to Dage derefter, og
min Moder faldt i en hidsig Feber og døde
paa den niende Dag. Hvad Sorg jeg fik,
og hvad Tab jeg giorde ved saa kiere og
