27
retskafne Forældres Død, kand, min Her¬
re! bedre begribe, end jeg med Ord kand
fortælle.
Jeg var nu eene, og havde foruden mine
Anhær og adelige Vaaben, ogsaa arvet an¬
seelige Midler. En gammel ung Karl, som
beklædte et vigtig Embede, blev beskikket til
min Formynder. Jeg havde en Moster,
(jeg skulde vel have sagt Tante, men min
Fader pleyede altid at sige, at man burde
finde ligesaa god Smag i vor Moders Maal
som i vort Fædrelands Brød; han vilde
ey heller tillade at jeg lærte fremmed Sprog,
førend jeg kunde forstaae mit eget.) Min
Moster tog mig altsaa i hendes Huus, og
i sine Tanker og efter den almindelige Maa¬
de sørgede meget vel for min Opdragelse.
Til den Ende skaffede hun mig en Mame¬
selle, men ak! dennes Underviisning og Lære¬
Regler vare saa adskilte fra mine Forældres,
som Natten fra Dagen.
Her faldt jeg hende ind i Talen. Min
hierte Frøiken! sagde jeg, det er langt ud
paa Aftenen, lad os gaae saa sagte at vi
kand komme til Byen. Derpaa gik vi, og
underveys fortalte hun mig et kort Udtog af
hendes Levnet.
