31
for Munden at jeg ey skulde skrige. Derpaa
medhandlede de mig meget ugudeligt. Jeg
sukkede til Himlen i mit Hierte; thi andet
kunde jeg ikke giøre; min gode Samvittig¬
hed gav mig fuldkomne Kræfter til at ud¬
staae alt dette taalmodig, ja, jeg maa til¬
skrive Himmelens Medlidenhed og Beskier¬
melse, at jeg ikke fik et Slag og opgav
Aanden.
Da de nu efter Behag havde slaget og
forhaanet mig paa det allerskammeligste, luk¬
te de mig inde i dette mørke Hul. Min
Moster sagde i den største Bitterhed og Ar¬
righed: See nu om dine Opvartere, som
du har havt hos dig heele Nætterne, vil
komme og tilbede dig; send nu Bud efter
dem, at du kand have Sælskab i din Een¬
lighed, derpaa rev hun Plasteret fra Mun¬
den; men jeg kunde ikke sige meere end det¬
te: Jeg er uskyldig, og det staaer i Eders
Magt, hvorledes J vil medhandle mig.
Hvad? sagde min Moster, tør du beraabe
dig paa din Uskyldighed, og derpaa gav
mig et Ørefigen, saa jeg faldt til Jorden.
