35
et forskrekkeligt Skrig af sig, da hun saae
mig i saa ynkværdig en Tilstand. Hun fæl¬
dede de bitterste Taare over mig, da jeg for¬
talte hende, hvorledes de havde medhandlet
mig. Min Pige sagde, at hun vilde giøre
sig en Nøgel efter min Mosters Hoved=Nø¬
gel, og saaledes kunde hun om Natten liste
sig ind til mig, og tale med mig. Hun
giorde og saaledes, og hver Nat kom hun
ind til mig, og hver Gang havde noget med,
som jeg kunde forfriske mig paa; thi jeg var
saa afmægtig af Sorg, Hunger og Slag,
at jeg neppe kunde gaae over Gulvet.
Da jeg saaledes havde siddet i mit Fæng¬
sel næsten en fiorten Dage, kom min Pige
efter Sædvane ind til mig en Nat, hun saae
meere munter ud end hun pleyede. Jeg
græd, hvilket var min eneste Trøst og Til¬
flugt. Frøiken, sagde hun, giv sig tilfreds;
den unge Adelsmand Hr. D** som jeg veed,
Frøikenen har største Høyagtelse og Fortroe¬
lighed til, var hos Deres Moster i Aftes,
han spurgte nogle Gange efter Frøikenen u¬
den at nogen svarede, og da han blev no¬
get stødt derover, spurgte han nok engang
med en høyere Stemme, men fik det sæd¬
