38
ledes at overgive sig til en Mandsperson,
paa hvis Ærlighed jeg vel ikke havde syn¬
derlige Prøver, men var dog imidlertid fuld¬
kommen overbeviist om, at han elskede mig.
Hr. D** havde imidlertid forskaffet en
Vogn, som han havde sat i Skoven uden
for Gaarden, og bundet Hestene til et Træe;
han havde ogsaa forskaffet baade sig og mig
Bønder=Klæder, at vi des bedre kunde væ¬
re ukiendelige. Om Natten Klokken tolv
kom min Pige ind til mig, og iførte mig
disse Bonde=Klæder. Jeg kunde neppe bare
mig for at lee, da jeg saae mig i denne
Dragt. Den skielmske Pige sagde ogsaa:
nu! lille Bondekone! Moster skal min Troe
lede forgieves efter Frøikenen i denne Dragt.
Derpaa tog jeg en kierlig og væmodig
Afskeed med min Pige, og overgav min hele
Førelse i Forsynets Haand. Hr. D** tog
imod mig uden for Gaarden; det var mørk
og han kunde aleneste kiendes paa Røsten.
Vi gik det stærkeste vi kunde, og havde nep¬
pe Tid til at tale et Ord. Jeg skielvede ved
hvert et Løv, som rørte sig i Skoven. Vi
kom omsider til Vognen, Hr D** agerede
