41
Bredden. Jeg skyndte mig bort og løb dy¬
bere ind i Skoven.
Dette var meer end nok til at bekræfte
min allerede fattede Mistanke, og det foru¬
roligede mit Sind saaledes at jeg blev gand¬
ske ude fra mig selv. At see den, som hav¬
de givet mig de kraftigste Løfter paa Ægte¬
skab, og til hvilken jeg gandske havde over¬
givet mig, saaledes at elske en anden, det
var alt for tungt for mig, som en ærlig og
oprigtig Elskere at bære. Min forrige haar¬
de Medfart hos min Moster randt mig ind
tillige, og jeg fattede den faste Slutning at
giøre en Ende paa mit kummerlige Liv.
Hvorfor jeg midt i mit Raserie løb omkring,
i Skoven, og omsider traf paa det Sted,
hvor De, min Herre, fandt mig i den be¬
drøveligste Tilstand; men Himlen skee Tak,
som ved Dem forhindrede saa fortvivlt, og
formasteligt et Foretagende, hvorfore jeg ik¬
ke noksom kand takke det mildeste Forsyn,
og dernæst Dem, som har reddet mit Liv.
Det var nu næsten to Timer over Mid¬
nat, og vi vare nu kommet til den yderste
