51
Jeg gik nærmere til for at hilse hende,
og saasom jeg vel kunde see hun var frem¬
med tilbød jeg hende min Tieneste. Hun
med, det meest indtagende Væsen hilsede mig
igien, og aflagde tusinde Taksigelser for min
Artighed; men hun saae meget stivt og al¬
vorligt paa mig, som den der skulde kiende
mig. Jeg betragtede iligemaade hende paa
det nøyeste, og blev ligesom rørt i Hiertet.
Da vi saaledes nogen Tid havde staaet og
stirret paa hinanden, sagde hun omsider: min
Herre! maa jeg tage mig den Frihed at spør¬
ge om Deres Navn? Jeg, som ikke vilde
være mit rette Navn bekiendt, blev noget
forvirret, og gav mig det fremmede Navn
som jeg har antaget her paa Stedet. Ak!
svarede hun, jeg beder om Forladelse, min
Herre, jeg mærker nok at jeg har taget Feyl.
De er ellers min Broder meget liig. Ak!
Himmel! sagde hun sukkende, hvor underlig
tumler dog ikke Menneskene omkring.
Herover blev jeg endnu meere uroelig i
Sindet, og udbad mig Tilladelse at spørge
om hendes Navn. Mit Navn er, svarede
hun, Madame K** men jeg er fød Frøiken
