52
D** Himmel! raabte jeg, min Søster!
og faldt hende om Halsen, og spurgte, hvor
kommer Du her? og hvorfra? Hvad Skieb¬
ne har tumlet dig i saa lang en Tid? Hun
blev som stum ved disse Ord, og kunde ikke ta¬
le formedelst en hemmelig Glæde, og tillige en
undseelig Forundring, omsider sagde hun:
hvad giver dem Rettighed til, min Herre, at
kalde mig Deres Søster, da De ikke har
samme Navn som jeg? Ak! jo, min kiereste
Søster, svarede jeg, mit rette Navn er
D**, og derpaa satte vi os lidet ned. Jeg
fortalte hende med faa Ord af hvad Aar¬
sag jeg havde givet mig det falske Navn.
Hun faldt i den største Forundring. Vi
omfavnede hinanden af den reeneste Kierlig¬
hed.
De kand lettelig forestille sig, min Herre,
sagde han til mig, hvor behagelig saa ufor¬
modentlig en Samling kunde være for Sød¬
skende, der ikke havde seet eller spurgt til
hinanden i to samfulde Aar, og helst da jeg
fandt min Søster levende, som i alle vores
Tanker var død; thi hun blev borte fra os
om Natte=Tider, og hendes Bortreyse eller
