54
Min Herre! svarede jeg, De skal finde
mig ligesaa færdig til at tilgive, som De
haver været til at bekiende. Jeg spurgte ham
da skiemtviis, om han ikke vilde stikke mig
ihiel, skulde han faae sin Kaarde igien, jeg
leverede ham den, hvilken han annammede
med den største Undseelse og Taknemmelighed.
Derpaa gik vi. Nu, sagde han, nu
staaer kun tilbage, hvorledes jeg skal forso¬
ne min Allerkiereste for mine skammelige For¬
seelser, og den Uret, jeg har giort hende. Jeg
spurgte ham smilende, om han turde lade
hans Kiereste komme til mig i Skoven, som
hun havde lovet, og dersom han ikke var
jaloux, vilde jeg drage Sagen i Rigtighed,
og mage det saa, at hun gandske vist skulle
tage ham til Naade igien. De behager at
skiemte, sagde han, ja jeg anseer Dem
saa ædelmodig, at De alene var værdi¬
gere til Frøiken S** og hendes ypperli¬
ge Dyder end jeg. Ney, sagde jeg, De
skal ikke have nogen Rival i mig, jeg vil
alene udbede mig Deres Venskab, og flat¬
tere mig af samme. Ak! svarede han, lad
os sette de fortrædelige Complimenter til
