55
Side. Vi indgik altsaa et fast og ubrøde¬
ligt Venskab, derpaa toge vi Afskeed, jeg
bad ham skiemtviis at han ikke maatte hæv¬
ne sig paa den deyligste Frøiken S**, han
smilede og sagde: En Elskere maa skikke sig
taalmodig i Alting. Han bad mig at følge
med sig hiem; men saasom det var saa ti¬
lig, vilde jeg ikke giøre hans nylig hiem¬
komne Søster Uroe; men jeg maatte love
ham, at jeg Klokken 9 skulde gandske vist
giøre Sælskab ved Thee=Bordet, og høre
paa, hvorledes hans Søster havde tumlet
om i sine Landflygtigheds Aar. Derpaa
skiltes vi ad, han gik til Byen, og jeg atter
tilbage ind i Skoven.
Den behagelige Morgenstund gav mig
ligesom en fuldkommen Erstatning for den
forunderligste og møysommeligste Nat, jeg i
min heele Livstid havde havt.
Det var det behageligste Syn at see
Morgenstiernen i sin fulde Glands, som So¬
lens Forløbere at oprinde, og ligesom en
Herold at udraabe, at Solen dens Herre
var ikke langt bote, og at Mørket skulde
