57
genrødens Straaler, ligesom et hvert Græs¬
Straae kunde have været besat med Per¬
ler og Ædelsteene.
Blomsterne, som ved Nattens Kuld hav¬
de lukt sig sammen og ligesom sovet, udslo¬
ge nu deres Blade, som af Naturen paa
tusinde Maader vare skaterede, saasnart So¬
len med sin purpur=røde Mund ligesom ky¬
ste dem, og med en forfriskende Aande og
tempereret Varme oplivede dem paa nye.
Alt dette, som blev betragtet paa den
rette Maade, kunde fuldkommen fornøye et
Sind, og opvække en retskaffen Eftertanke
hos en fornuftig Tilskuere.
Mig syntes, at de Ufornuftige giorde de
Fornuftige til Skamme i mange Stykker,
baade i Lovsang og Duelighed, da mange
af de sidste har vel aldrig seet Solen op¬
staae, og endnu mindre ved dens Opgang
priiset Skaberen; ja, hvorledes mange med
Uglen tuder i Mørket, men neppe med Uglen
ere saa artige og tier om Dagen, uden naar
de med Uglen sover; hvorledes Dyrene par¬
rer sig selv; og aldrig overtræder Naturens
