62
turde ikke yttre os dermed for vore Foræl¬
dre, som gandske vist vilde have anseet vores i
Kierlighed for Ungdoms Spøg og hastig i
Flyve=Hede. Hun var i sin blomstrende Al¬
der og feyreste Aar, da hun fik en nye Bey¬
lere og jeg en Rival til største Hierte-Sorg
for os begge. Hendes Fader var en gam¬
mel og myndig Mand, et Ord af hans Mund
var en Lov for hans Børn og Huusfolk,
og det mindste Nik var som den strængeste
Befaling. Frieren var en riig Kiøbmand,
hvorfor og Faderen ønskede at have saadan
en til Sviger=Søn. Hun satte sig vel der¬
imod med Hænder og Fødder, og med græ¬
dende Taare kastede sig ned for hendes Fa¬
ders Fødder, og med de bevægeligste Ord
bad, at han dog vilde have den Kierlighed
for sit Barn, og ikke overgive hende til den,
som hun ikke kunde fatte mindste Godhed,
og Kierlighed til; men alting var forgiepes;
Han var saa tyrannisk, at han med sin fa¬
derlige Myndighed tvang hende til at ægte
ham. Men hvad var Frugten deraf? Hun
græmmede sig saaledes, at hun døde fiire
Uger efter Sammenkomsten.
