63
Jeg kunde end da med billighed finde
mig i, at min Kiereste saa skammelig blev
mig berøvet; men da hun døde, gik det
mig saa nær til Hiertet, at, da jeg be¬
tragtede hvorledes det ene Menneske tit og
ofte paa en hemmelig Maade er det andet
Menneskes Bødel, og paa en subtil Maade
dræber hinanden; fattede jeg det Forset gand¬
ske at unddrage mig fra al menneskelig Sam¬
qvem, og udvalgte denne eensomme Leve¬
maade til min Fornøyelse, og da jeg gik
bort skrev jeg en. Sædel og lagde den paa
Bordet af følgende Jndhoid;
Da mit Liv, min Lyst og Glæde
Døde, døde jeg ogsaa.
Jeg mit Tab vil nu begræde,
Og herefter ene gaae.
Ak! Forældre! tvinger ikke
Eders Børn til Elskovs Strikke,
J det vist fortryde skal;
Lær dem rigtig først at vælge,
Lad dem giøre saa et Val.
Det er farligt Børn at sælge.
Siden jeg skrev dette, sagde Eremiten, har
ingen seet mig uden i denne ukiendelige Dragt.
