Thee-bordet.
No. 5.
Slutning af IVde Historie.
Efter en tung og besværlig Gang kom
vi omsider op paa Bierget, hvor vi satte
os. Da vi havde sat os ned, spurgte den
gamle Eremit mig ad, om jeg saae noget.
Ja, svarede jeg, jeg seer ligesom en stor
Stad, men det, som er det forunderligste,
sagde jeg, mig synes at jeg kand see ind i
Folkes Huuse, og alt hvad de foretager sig.
Det er sandt, svarede Eremiten, det er en
Herlighed, som mig er forundt, at, da jeg
lever uden menneskelig Samqvem og Om¬
gang, kand jeg dog fornøye mig med at
see og betragte hvad andre foretager sig.
See, sagde jeg, hvad monne det være
for en Samling af begge Kiøn, som jeg
