75
Derpaa reyste Eremiten sig op, og lod
som han vilde viise mig noget af Betyden¬
hed, men i det samme syntes mig at han
nedtumlede af Bierget, og i det jeg vilde
gribe efter ham, syntes mig iligemaade, at
jeg faldt hovedkulds ned, hvorover jeg vaag¬
nede i den største Forskrækkelse, ja, jeg føl¬
te virkelig en Skræk i Blodet, og mine
Fødder vare Jiskolde.
Jeg paagnede, men vidste ikke, hvor
jeg var vendt, omsider kom jeg dog til mig
selv igien, og befandt, at jeg laae paa det
selv samme Sted, hvor jeg havde lagt mig,
jeg mærkede altsaa at jeg havde drømt. Jeg
saae paa mit Uhr, og Klokken var snart 9,
hvorfore jeg skyndte mig til Byen, for efter
Løfte at giøre min Opvartning hos Hr.
De, og underveys fornøyede jeg mig over
min Drøm, som stod mig saa livagtig for
Øyne, at jeg kunde erindre hvert Ord som
Eremiten havde talt.
