77
Jeg maa først give Dem et Portrait
af dette elskværdige Fruentimmer: Hun
var en Skionhed, og det udvortes af hen¬
des Person var alene tilstrækkeligt til at op¬
vekke en ærbødig Høyagtelse for hende. Hun
var maadelig af Statur, og havde de yn¬
digste Sæder; den reeneste Kydskhed frem¬
skinnede af hendes Øyne, som vare levende
men uden Flygtighed; hun smilede under¬
tiden, men ikke tvungen for at behage;
hun kunde indtage, uden selv at vide det,
og uden at have beflittet sig derpaa, und¬
tagen paa en anstændig Maade.
" Nu, min Søster! sagde Hr. Dr? lad
os nu høre dine Tildragelser, og hvad Skieb¬
ne du har havt i den lange Tid. Gierne,
svarede hun, dersom jeg dermed kand være
Dem til nogen Fornøyelse herved Thee-Bor¬
det. (Dette sagde hun smilende og saae til
mig.)
Du ped sev, sagde hun til sin Broder,
at vi havde strænge Forældke, som undte
os kun megen liden Feihed. De giorde det
vel i en god Hensigt; men man kand og
derudi gaae for vidt; thi saa skadelig som
