82
gik ey ud paa andet, end at jeg havde fun¬
det Naade hos Capitainen, og at han vilde
beholde mig selv iblant hans andre Fruen¬
timmer, og maaskee jeg skulde blive den for¬
nemmeste, naar jeg ville føye mig efter hans
Villie, hvilke Ord vare som Tordenslag i
mine Øren.
2Slaven gik bort, da han havde sagt det¬
te; men vi bleve lige utaalmodige.
Derpaa kom Slaven atter til os, og
forsikkrede os at vi skulde have hans Her¬
res Naade, og os intet Ont skulde veder¬
fares. Ak! Himmel, raabte vi, er det ik¬
ke allerede Ont nok at vi ere bortrøvede
fra det kiereste vi havde, ney beed Eders
Herre, sagde jeg, at han enten strax tager
Livet af os eller og sender os tilbage, anden
Naade forlanger vi ikke. Slaven gik med
den Beskeed; men kom strax igien, og sag¬
de, at vi vare hans Herre alt for kiere til at
han saaledes skulle miste Dem, og til Beviis,
paa hans Kierlighed og Høyagtelse for Dem,
sagde han til mig, forærer min Herre Dem
hans eget Portrait som er indfattet i Guld
og Ædelsteene; De maa ey heller fortørne
