86
Omsider kom nogle, og slog Laasen fra
det Rum, hvor vi sadde. Vi bleve altere¬
rede ved det bare Syn; de vare ikke klædte
som Tyrkerne, men vare overstænkede med
Blod, og holdt de blodige Sabler i Haan¬
den.
Ak! raabte vi fulde af Angest. Vi ere
uskyldige. Frygt ikke svarede de os i vort
eget Sprog, vi ere Eders Befriere. Der¬
paa førte de os op af Rummet, hvor vi
vare indsluttet.
Men ak! hvilket forskrækkeligt Syn saae
vi ikke! Overdækket flød med Blod, og Tyr¬
kerne svømmede i deres eget Blod. De
faa Tyrker som endnu levede, laae fængslet,
og den tyrkiske Capitain stod bunden op til
den afbrudte Mast.
Midt i denne Bedrøvelse kunde jeg dog
knap bare mig for at lee af den Christne
Slave, som af Spot og Glæde dandsede
og sprang over de dode Kroppe, ja, han
spyttede den tyrkiske Capitain lige i Ansigtet
og knæppede ham paa Næsen, og sagde at
han skulde tage Masten i Favn, i Steden
for mig, som han var saa forelsket udi.
