17
Capitainen paa det maltesiske Skib spurg¬
te os, hvorledes vi vare faldne i disse Tyr¬
kers Hænder. Vi fortaalte ham den heele
Historie, hvorover han blev saa forbittret,
at han trak sin Dolk, og vilde have stuk¬
ket ham ihiel, men i det samme besindte
sig og sagde, at den Død var for god
Derpaa seplede vi til Malta, og gik i
Land ved det faste Castel St. Elmo, hvor
vi bleve imodtagne med Fryde=Skrig og al¬
le Glædskabs-Tegn over denne skiønne Fangst.
Tyrkerne fik strax deres Dom, at de skulde
parteres, hvilket de og bleve, og deres Le¬
gemer hængte omkring paa Murene til Zii¬
rater.
Vi bleve ogsaa andmedlte for Comman¬
danten, som tog meget artig imod os, og
da vi havde fortalt ham vor Skiebne, hav¬
de han den største Medlidenhed med os.
Commandantens Kone var og et Mynster
for alle Damer, hun var ydmyg og saa
omgiengelig, at hun tilbød os at blive hos
hende indtil Leyligheden gaves at komme til
Jtalien. Ja, hun vilde nødig have sluppet
os, men saasom hun var alt for artig til at
