85
vi undertiden bliver tumlet af de grumme
Modgangs Vinde paa Verdens uroelige
Hav, at vi desbedre kand skiønne og styre
vores usle Legems Baad, naar den føres af
de milde Medgangs Vinde. Hvorledes skiøn¬
nede vi vel paa det behageligste Soelskin,
naar de mørke Skyer ikke immellemstunder
bedækkede det blide Ansigt? Men hvad Er¬
statning og hvad Glæde, sagde jeg, skal jeg
vel give mine kiereste Forældre og Venner,
for den Sorg og Bedrøvelse, jeg har paa¬
ført dem? Paa hvad Maade skal jeg vel
forsone min Forseelse, og hvad Plaster skal
jeg vel legge paa saa kiere og saarede Hier¬
ter. Mig synes at jeg seer dem smelte hen
i Graad over deres forlorne Datter. O!
at Himlen dog vilde unde mig den Fornøy¬
else, at jeg for deres Fødder kunde afbede
min Forseelse, og at jeg herefter maatte væ¬
re dem til lige saa stor Fornøyelse, som jeg
nu har været dem til Bedrøvelse.
Ja, min kiere Philene, sagde jeg, (saa
hedde min Pige.) Du har vel været
Aarsag til ald denne Hendelse formedelst U¬
betænksomhed; men hvor mange Tieneste-Pi¬
