94
Mdynk over mig: han tog et Stykke Brød
frem af sin Hyrde=Laske og gav mig, han
malkede og et af hans Faar, og gav mig
Melken at drikke. Derpaa gjorte jeg atter
Tegn for Manden, og peegede rundt om¬
kring paa Jorden og op til Staden, lige¬
som jeg vilde spørge, hvad Landet og Sta¬
den heedte. Manden giorde de samme Tegn,
og sagde Livadia, og peegede op til Staden
og nævnede Lepanto. Ak! Himmel, tænkte
jeg, saa er jeg da ført hen til det Europæi¬
ske Tyrkie, (thi disse Navne kunde jeg end¬
nu erindre af Geographien og Landkortet,
som mine Forældre havde ladet mig lære,
hvilket er en smuk og nyttig Videnskab end¬
og for Pigeborn.) Jeg blev forskrækket for
de bare Navne, og turde knap gaae længer;
thi jeg havde havt Prøver paa, at alle Tyr¬
kerne vare ikke saa skikkelige som denne Stak¬
kels tyrkiske Hyrde, som gjorde mange Christ¬
ne til Skamme i Godgiørenhed.
Dog tog jeg omsider Mod til mig, og
forlod mig paa det milde Forsyn, som hav¬
de reddet mig; og saasom jeg umuelig kun¬
de opholde mig paa Marken, gik jeg ende¬
