96
me Nation, saa beder jeg Dem at De vil
ynkes over den Allerulyksaligste.
Trin ind med mig i dette Huus, sagde
han, og Dem skal intet Ont vederfares; thi
jeg har selv lært at være ulykkelig.
Jeg forlader mig til Dem, min Herre!
sagde jeg, og fulgte med ham. Han ledsa¬
gede mig ind i en Stue, hvor vi vare ene
to, og derpaa bad han mig at fortælle min
Historie, og hvad Skiebne jeg havde havt,
hvilket jeg og giorde, og som et ædelt Ge¬
myt tog han Deel i min Skiebne. Han
bar og Omsorg for min Forflegning, det
beste han kunde.
Fortsættelsen følger.
