22t
Vi kom altsaa lykkelig og vel til Liva¬
dig, hvor Slavinden fandt endnu sine kire¬
ste Førældre, som næsten havde sørget sig til
Døde over deres kiere Datters Forlis.
Men hvor glade de blev, da de fandt
igien saa kier en Datter, kand en hver let
forestille sig. De bleve ligesom unge paa
nye af Glæde. De vare rige Folk, og drev
stor Handel, og af Erkiendtlighed imod mig
som deres Datters Befriere, gav de mig
hende til ægte, hvormed vi vare vel fornøye¬
de paa begge Sider.
Nogle Aar derefter døde hendes Foræl¬
dre og overlod os ald den Rigdom, som
de med deres Vindskibelighed og Ærlighed,
havde forhvervet sig, og nu skal De min
kiere Frøiken, sagde han til mig, snart ha¬
ve den Fornøyelse at see og hilse min Kone,
som jeg har ført fra Tripolis.
Da vi nu vare komne Livadig saa nær
at vi kunde see den, længtes jeg baade ef¬
ter at see denne Mands Kone, men og hem¬
melig frygtede at hun ikke var fornøyet med
